|
Hohenwarte v/ Vivi og Michael Svane Paulsen Siltoftvej 2, 6280 Højer (Kort) Tlf. 74 78 93 83 / 23 41 24 47 E-mail: Klik her www.hohenwarte.dk
Aktiviteter: Servering af mad i forbindelse med festarrangementer, bondegårdsferie, weekendophold og kurser på gården.
Åbningstider: Året rundt, ring eller send en mail.
|

På Hohenwarte skaber vi hyggelige og hjemlige rammer for vores gæster, der virkelig inviteres til at slappe af og nyde opholdet. Her kan man holde familieferie, tage på weekendophold, afholde kurser og fester.
|
Sønderjyske egnsretter er jævnligt på menuen – vi serverer god gammeldags mad af gode råvarer, lavet ordentligt fra bunden af. Oksekødet kommer fra vores egne dyr, vi har en flok skotsk højlandskvæg.
Hohenwarte ligger kun 2 km fra Vadehavet, og der er mange udflugtsmuligheder i både gå- og cykelafstand fra gården, f.eks. Højer Sluse, Møgeltønder, og Tønder. De gode badestande på Rømø og grænsen er heller ikke langt væk. |
 |
Børn er meget velkomne! De kan fiske i søen, boltre sig på en kæmpe legeplads, lege med dyrene, ride på hestene eller vi kan arrangere en tur i marsken med hestevogn. Vi spiser sammen med gæsterne og har altid tid til en snak. Om sommeren arrangerer vi grillaftener og andre fælles aktiviteter. Vi elsker fest og farver, - så når stemningen er til det, laver vi lidt sjov sammen med gæsterne, konkurrencer eller skattejagt for børnene. |
 |